Grundlovstale
Grundloven og demokrati
Kan man have demokrati uden en grundlov? Kan man have en grundlov uden demokrati? Hvad er i det hele taget forholdet mellem Grundloven og demokrati i historisk og aktuelt perspektiv?
Den danske grundlovs fædre samledes i København den 23. oktober 1848, Constantin Hansen
Ved dagens arrangement kan vi markere 177-års dagen for den Danske Grundlov.
Professor emeritus Ove Korsgaard, Aarhus Universitet - som vi i januar 2025 hørte ved et foredrag om Nationalstatens Fødselsveer - holder Grundlovstalen for os.
Danmarks første grundlov, underskrevet af Frederik 7, afskaffede enevælden (Kongeloven fra 1665) og indførte et konstitutionelt monarki med tredeling af magten (lovgivende, udøvende og dømmende). Gav ca. 15 % af befolkningen stemmeret og indførte borgerrettigheder som forenings-, tros-, møde- og trykkefrihed, personens ukrænkelighed og ejendomsrettens ukrænkelighed.
Vi vil høre høre den historie, der førte frem til, at der blev nedsat en grundlovgivende forsamling, og om de overvejelser, der resulterede i, at Grundloven fik det indhold, den fik. Og hertil måske tillige nogle indikationer om, på hvilke punkter Grundloven kan siges at være under pres i dag.
Arrangementsansvarlig Helge Baden Nielsen